Krav om 20 års fængsel til Concordias kaptajn

De italienske anklagere startede mandag den afhøring, som forventer vil sende forliste Costa Concordias kaptajn, Francesco Schettino, og andre officerer i fængsel i mange år.

Det er den første af 40 berammede retshøringer om forliset i januar 2012. Herefter skal domstolen afgøre, om der skal rejses anklage mod Schettino og fem andre besætningsmedlemmer, skriver dr.dk.

På retsmødet hævdede anklagerne, at Schettino bør anklages for manddrab, da de mener, han var skyld i forliset, som kostede 32 livet. Bagefter flygtede han fra skibet, mener de.

Hvis kaptajnen bliver dømt skyldig, risikerer han op til 20 års fængsel.

Costa Concordia gik ned, efter den 13. januar 2012 ramte et undersøisk skær ved øen Giglio.

Kaptajnens advokat, Francesco Pepe, sagde, at ulykken ikke er Schettinos skyld og at hans klient ikke flygtede fra skibet. Han kalder katastrofen en arbejdsulykke, og mener ikke, man kan kriminalisere en mand, der har været uheldig på arbejdet.

Kaptajnen fastholder, at skæret ikke var afmærket på noget kort.