Krav om strammere regler ved redningsøvelser

Efter søndagens ulykke hvor fem besætningsmedlemmer omkom under øvelse på krydstogtskib forlanger Det Internationale Transportarbejderforbund bedre sikkerhed ved redningsøvelser.

De fem besætningsmedlemmer fra krydstogtskibet Thomson Majesty omkom under en redningsøvelse i havnen i Santa Cruz på De Kanariske Øer.

De fem befandt sig sammen med tre andre i en redningsbåd, der styrtede 20 meter ned i havnen, da et kabel knækkede.

”Denne hændelse viser endnu engang de farer, søfolk må leve med hver dag og understreger, det akutte behov for, at se de nuværende regler efter,” siger Bjorn-Erik Kristoffersen, ITF’s repræsentant i arbejdsgruppen om redningsbåde under IMO’s Maritime Safety Committee, til maritimedanmark.dk – han tilføjer:

“Selv om det er endnu er for tidligt at fastslå årsagen til ulykken, har det været et kendt problem i årevis, at redningsbådenes ophæng udgør en risiko. Vi opfordrer på det kraftigste IMO til at iværksætte foranstaltninger, der kan forhindre sådanne ulykker i fremtiden.”