Kreditormøde om Dubai World

Mere end 90 banker mødes med udviklingsselskabet, som i sidste uge fik en indsprøjtning fra nabo-emiratet Abu Dhabi på 10 milliarder dollar, hvilket fik Dubais regering til at fastslå, at den akutte økonomiske krise var ovre, men det var måske for tidligt, for de øvrige af de i alt syv emirater frygter nu, at Dubai-krisen kan være med til at give dem alle alvorlige problemer.

 

For at kunne leve op til Abu Dhabis tilbagebetalingskrav, vil Dubai World bede sine kreditorer om at fastfryse gæld og tilbagebetaling i hvert fald til maj næste år.

 

De største kreditorer er formentlig et konglomerat af britiske banker ledet af Royal Bank of Scotland, som menes at have et tilgodehavende i størrelsesordenen 2 milliarder dollar, mens Lloyds Banking Group og HSBC menes at have omkring 5 milliarder dollar til gode.

Skrevet af Flemming Juul