Krisen forsinker trafikplanen

Trafikplanen, der skulle fastlægge de offentlige investeringer i Danmarks infrastruktur, skulle ifølge Ritzau være klar til offentliggørelse i uge 43, men på grund af ekstra arbejde med finanskrisen er offentliggørelsen udsat med mindst en måned, skriver jp.dk.

 

Ifølge transportminister Lars Barfoed kan det færdige resultat for planerne, der skal gælde indtil 2020, ikke nå at blive færdige til den lovede tid. Det er et ministerudvalg på syv ministre under ledelse af finansministeren, der udarbejder trafikplanen vedrørende landets veje og jernbaner. Her har man tidligere sagt, at planen ville være klar i begyndelsen af oktober. Nu siger transportministeren, at deadline er rykket til ’inden årets udgang’.

Skrevet af Flemming Juul