Kroatisk strejketrussel

Croatia Airlines piloter truer med strejke efter at have afslået at skrive overenskomst, som ville betyde 20% lønnedgang.

Ifølge Croatian Times brød forhandlingerne mellem ledelse og piloter sammen den 28. marts, men der er endnu ikke oplyst noget om eventuelle strejkedatoer. Flyselskabet beskæftiger 137 piloter.

Det økonomisk hårdt ramte kroatiske flyselskab og andre flyselskaber i Balkan – herunder det serbiske JAT Airways og det slovenske Adria Airways – er ude i en overlevelseskamp. Iagttagere venter flere konkurser, da de lokale regeringer også lider økonomisk og ikke har mulighed for økonomisk støtte til de hovedsageligt statsejede selskaber.

Croatia Airlines opererer fire Airbus A319, tre A320 og seks Bombardier Dash-8 Q400.