Kronprins og stjernearkitekt åbner museum

Stjernearkitekt Bjarke Ingels, kulturminister Mette Bock og kronprins Frederik foran det underjordiske museum i klitterne.

Med 250 indbudte gæster fra flere lande blev det nye museum Tirpitz indviet torsdag. Blandt gæsterne var arkitekt Bjarke Ingels og kronprins Frederik, mens kulturminister Mette Bock forestod selve indvielsen.

Museet er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group – og er nu forbundet med Tirpitz-bunkeren fra 2. Verdenskrig.

En stor del af det nye museum er skjult under jorden i det vestjyske klitlandskab.

Tirpitz udvider den eksisterende bunker fra 2. Verdenskrig med en ny, 2.500 kvadratmeter stor bygning med tre permanente udstillinger. Museet er en portal til den skatkiste af historier fra 2. Verdenskrig, som ligger på den jyske vestkyst. Her vidner resterne af talrige bunkere om Vestkystens fortid som en del af Nazi-Tysklands forsvarslinje mod vest. Ud over udstillingen om 2. Verdenskrig er der to andre faste udstillinger om henholdsvis rav og 20.000 års historie på den jyske vestkyst.

Museet udmærker sig ved sine svævende betontage, der kun hviler på de ydre vægge og ikke har støttepiller i museets indre plads. Her dominerer i stedet kæmpestore glasfacader og partier i stål.

Oven på de svævende betontage er naturen genetableret. Sandet fra klitterne er kørt tilbage på tagene og beplantet med marehalm, så Tirpitz falder i ét med naturen.

Byggeriet er finansieret med en stor donation fra A.P. Møller Fonden og støtte fra Varde Kommune.

Byggeriet krævede 10.560 ton beton og 600 ton armeringer i jern. Alle synlige vægge og lofter af beton er støbt på stedet

Udstillingerne er støttet af: A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Varde Kommune, der forventer cirka 100.000 gæster om året.

Tirpitz ligger mellem Blåvand og Ho på den jyske vestkyst og på grænsen til Vadehavet, der er en Unesco verdensarv.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.