Krydstogtkaptajn skal dømmes for manddrab

De italienske anklagere ønsker Francesco Schettino, kaptajn på Costa Concordia, dømt for manddrab for havariet med skibet, der kostede 32 livet sidste år.

Retssagen mod kaptajn Francesco Schettino holdes i byen Grosseto i Toscana – anklagerne ønsker ham dømt for årsag til havariet 13. januar sidste år samt for at have forladt krydstogtskibet mens evakueringen pågik.

Kaptajnen sejlede skibet så tæt på den lille italienske ø, Giglio, at det ramte klipperne og fik en 70 meter langt åbning i skroget.

De italienske myndigheder har også anklaget fem andre af skibets besætningsmedlemmer, herunder to officerer, der var på broen under havariet. Anklagerne er forskellige, alle er dog anklaget for manddrab.