Kulden sender danskerne sydpå

Hos Star Tour vil man ikke tale om højsæson, men fortæller, at de resterende billetter til sol og varme sælger langt hurtigere end ventet og hos Spies kan man konstatere, at de seneste dages frost og sne har skabt fornyet rejselyst, så de fleste rejser nu er solgt, skriver ekstrabladet.dk.

 

Ifølge salgsdirektør Stig Elling, Star Tour, har man den sidste uge haft 35% flere henvendelser end i samme periode sidste år og fra Spies siger kommunikationschef Torben Andersen, at det normalt langsomme salg i perioden er ændret, så man i dag har solgt ni af 10 rejser.

 

Hos Spies går 75-80% af vinterrejserne til De Kanariske Øer og hos Star Tour lyder her og nu bestillingerne på ’alt, der hedder sol og over 20 grader’.

Skrevet af Flemming Juul