Kunder venter med at reservere

Salgs- og marketingdirektør Keld Mygind, fra feriehusudlejeren cofman.com fortæller, at der stadig er ledige sommerhuse i alle danske regioner og det skyldes, at beslutningen om årets ferie træffes senere og senere. Han mener derfor ikke, man uden videre kan sammenligne situationen med den tilsvarende udlejning for et år siden, skriver borsen.dk.

Også direktør for Feriehusudlejernes Brancheorganisation, Carlos Villaro Lassen, føler, at usikkerheden hos turisterne viser sig som senere reservation, men skønner dog, at der bliver tale om en samlet vækst i højsæsonen i forhold til sidste år.

Skrevet af Flemming Juul