Kunstmuseer trækker kø

På Statens Museum for Kunst kommer der flere besøgende til udstillingerne end man havde regnet med og ifølge direktør Karsten Ohrt har man intet mærket til krisen og kar i øjeblikket 10.000 besøgende om ugen, hvoraf langt størstedelen Wilhelm Freddie-udstillingen, hvor man bliver afkrævet entre, skriver politiken.dk.

Og fra Arken kan museumsdirektør Christian Gether ligeledes melde om fine besøgstal langt over det forventede, mens Kunsthal Charlottenborg ifølge den konstituerede direktør Maria Gadegaard ligeledes har haft en forrygende start på 2009, hvor udstillingen ’Til vægs’ var den største publikumsmagnet i over 20 år med knap 30.000 gæster.

 

Det er tankevækkende, at man skal tilbage til fattigfirserne – 1988 – to år efter Schlüter-regeringens kartoffelkur for et finde den næstmest besøgte udstilling på Charlottenborg, men det undrer ikke Marie Gadegård, som mener, at folk søger kulturel kapital, når der er økonomisk krise.

Kunsthallen ARoS i Århus har et forventet stort besøg, siger museumsdirektør Jens Erik Sørensen. Det samme gælder for Louisiana. Her siger museumsdirektør Poul Erik Tøjner, at besøgene stort set lever op til forventningerne.

Skrevet af Flemming Juul