Kuoni øger sit underskud

Koncernen, der i Danmark ejer Apollo og Falk Lauritsen, øgede omsætningen i halvåret med knap 27% til 2,6 milliarder schweizerfrancs – 16,2 milliarder kroner – især på baggrund af fine resultater i Norden og Asien, mens den økonomiske krise har haft negativ effekt i det øvrige Europa.

 

CEO Peter Rothwell siger, at Kuonis globale strategi og den stærke position i Asien, har vist sin positive effekt – ikke mindst på baggrund af den fortsatte europæiske gældskrise.

 

‘Vi har opnået en organisk vækst og forbedret vores produktion i første halvår 2012 på trods af de yderst vanskelige økonomiske betingelser”, siger han.

Skrevet af Flemming Juul