Kuoni kåret til verdens bedste rejseselskab

Det verdensomspændende rejseselskab, Kuoni, som i Skandinavien er repræsenteret ved Apollo i Danmark, Norge og Sverige er kåret til verdens bedste rejseselskab af organisationen World Travel Awards.

 

»At være verdens bedste rejseselskab er en titel, man kun kan være stolt af,« siger Jan Lockhart, der er administrerende direktør for Apollo i Danmark.

 

»Det er således over hele verden, at vi skal præstere det ypperligste. Og på det skandinaviske marked evaluerer vi løbende vores indsats hos den million rejsende, vi har på årsbasis,« siger Jan Lockhart.

 

Det er ikke mindre end 10. gang, at Kuoni vinder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen