Kursuscenter klar med foredrag

vilvorde kursuscenterMICE: Vilvorde Kursuscenter nord for København præsenterer foredragsrække – det første med temaet ”Vi skal have kaffepauserne tilbage,” om at lytte til andre.

Foredraget med Flemming Christensen 12. september på Vilvorde Kursuscenter i Charlottenlund tager udgangspunkt i hans bog ”Lyt.”  I optakten hedder det bl.a. at ved seriøst at lytte til andre, vil de føle sig imødekommet.

”Den gode lytning bygger stærkere relationer – uanset om det sker på arbejdspladsen, overfor kunder eller i privaten. Stærke relationer er forudsætning for udvikling og vækst,” lyder det.

Foredraget vil give inspiration til ”den gode lytning samt forklaring på, hvorfor kaffepauserne er så vigtige – for i en travl hverdag forsvinder nysgerrigheden overfor andre mennesker.”

Læs mere om tilmelding og andre kommende foredrag på Vilvordes hjemmeside: vilvorde-kursuscenter.dk