Kvinder sikrer Danmark andenplads i engelsk

imagesEPI-rapporten om verdens engelskkundskaber sender Danmark op fra tredje- til andenpladsen foran både Sverige og Norge – især hjulpet på vej af kvinderne.

English Proficiency Index fra EF Education First, er det toneangivende globale indeks over ikke-engelsktalende landes engelskkundskaber, baserer sig på data fra over 950.000 individuelle tests i 72 lande, hvor Danmark med en score på 71,15 blot er ét point efter, Holland, der bibeholder pladsen som verdens nummer 1 med 72,16 points. Sverige og Norge er hhv. nummer tre og nummer fire.

En af dem, der glæder sig over Danmarks oprykning er Frans Gregersen, professor i Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet: ”En af grundene til, at vi er så gode til engelsk, er, at vi ikke kan klare os i den store verden med vores eget sprog, så vi er nødt til at lære engelsk og hele tiden blive bedre til det. En anden er, at meget af vores kulturelle input får vi fra TV og film, som vi ikke dubber, men i stedet tager for hvad det er – så så snart du tænder for fjernsynet, har du et levende engelskkursus”.

”For os er det at kunne tale engelsk en selvfølgelighed. Vi er gode til at holde det ved lige, men det er op til den enkelte at gøre sig endnu bedre – eksempelvis via kurser – for vi vil gerne holde os konkurrencedygtige”, uddyber han.

En fællesnævner for alle 72 lande er, at kvinder er markant bedre til engelsk end mænd – og forskellen er størst i de nordiske lande. En del af forklaringen skal ifølge EF Education Firsts findes ved at se på kvinders talevaner generelt. Ifølge en undersøgelse fra University of Maryland School of Medicine taler kvinder op til tre gange så meget som mænd målt på antal af ord (7.000 dagligt for mænd, 20.000 dagligt for kvinder) – og dét påvirker engelskkundskaberne.