Kvinderne bestemmer ferien

Der er ikke noget at rafle om. Kvinderne har taget magten på feriefronten. Det fremgår af en dugfrisk analyse fra Apollo. For fem år siden var det 25 procent af spindesiden som bestemte, nu er det 56 procent.

 

"Kvinderne har nok det største ansvar for at planlægge familien ferie, fordi det er en naturlig forlængelse af hendes rolle på hjemmefronten, " vover adm.direktør Jan Lockhart sig frem med en udtalelse.

 

Han begrundet det med "at vores kunder i undersøgelsen fortæller, at de i reglen er fælles om at tage beslutningen, men at det er kvinden, som tager teten, når ferien skal planlægges og at hun efter research på hjemmeside og via venner og bekendte inddrager familien. Herefter foretager kvinden den egentlige booking."

 

Skrevet af redaktionen