Kystforsøg baner vej for kæmpe badeland

slide05Et projekt til en milliard kroner med Nordeuropas største badeland og 500 sommerhuse kan komme til at ligge Ringkøbing-Skjern Kommune.

Søndervig Feriepark hedder projektet, men Ringkøbing-Skjern Kommune mangler grønt lys til byggeriet. Det kræver nemlig, at det bliver godkendt som ét af 10 forsøgsprojekter med dispensation til at bygge inden for kystbeskyttelseszonen, skriver dr.dk.

Hvis projektet bliver godkendt, forventer borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, at det vil give et betydeligt boost for beskæftigelsen i kommunen: ”Vi får omkring 1.000 arbejdspladser frem til 2020, er det estimeret”. I forvejen beskæftiger turismeerhvervet 3.000 personer i kommunen.

Regeringen og Folketinget vedtog forsøgsordningen sidste år for at hjælpe de udkantskommuner, der er afhængige af turisme. Ansøgningsfristen var 15. januar og Naturstyrelsen har modtaget 10 projekter fra 9 kommuner. Der bliver truffet afgørelse i løbet af foråret.

Ringkøbing-Skjern Kommune er den eneste kommune i Vestjylland, der har søgt, og Iver Enevoldsen er fortrøstningsfuld: ”Jeg synes, vores dokumentation er fin, så jeg har en forventning om, at den bliver godkendt”.