Løkken savner ungdommen

Nu er Løkken faldet i den anden grøft, og det er svært at finde turister på under 25 år, og det vil man nu prøve at lave om på, skriver dr.dk.

 

Turistchef Claus Brøndum fortæller, at man planlægger forskellige udendørs arrangementer, målrettet mod et yngre publikum. Der tales om et udendørs aktivitetscenter i forbindelse med at molen skal renoveres, og man håber fra næste sommer at kunne arrangere temauger med kitesurfing, crossfit og beachvolley.

 

De fulde unge fik politikerne til at lukke de lokale campingpladser, og det fik ungdommen til at holse sig væk, hvilket siden har medført lukning af halvdelen af byens diskoteker og ringere omsætning blandt de forretningsdrivende.

Skrevet af Flemming Juul