Lønstop for Ryanair-piloter

Oprindeligt var selskabet ude efter en lønreduktion på 10% for at modvirke effekten af det vigende marked og to kvartalers underskud. Selskabets ledelse har allerede accepteret betydelige nedskæringer i lønningerne og nu spæder piloterne altså til med lønstop og godkendelse af øget produktivitet, fortæller  David O’Brien, Ryanairs director of flight operations and ground operations.

 

Tidligere på ugen sagde Europas største lavprisselskab, at man til sommer vil reducere antallet af Dublin-baserede fly fra 22 til 17 og lukke fire ruter samtidig med lavere frekvenser på andre ruter på grund af stigende lufthavnsafgifter.

 

Gruppens forventninger til årsregnskabet lyder på mellem 50 og 80 millioner Euro og man venter en passagervækst på ni millioner til 67 millioner i år.

Skrevet af Flemming Juul