La Santas idémand død

Willy Bechmann er død 77 år. Han var kendt som dansk mester i sprint, en fremragende cykelrytter, men det kunne man ikke leve af den gang. Derfor blev han medstifter og indehaver af Carmen Curlers i Kalundborg. Senere fik han kontakt med pastor Krogager i Tjæreborg, som ikke anede, hvad han skulle gøre ved et forblæst fallitbo på Lanzarote.

 

Det var helt naturligt for sportsmanden Willy Bechmann at investere i projektet sammen med Krogager og bygge om til det internationale sportscenter, det har udviklet sig til i dag. Han boblede med nye ideer. Så mange, at vi i Danske Rejseskribenter gav ham årets rejsepris i Bella Center.

 

Senere røg La Santa ud i flere økonomiske problemer, og Willy Bechmann sagde farvel med tab. Krogager ville gerne være gået samme vej, men han kunne ikke slippe for af sine forpligtelser.

 

Også inden for travsporten blev Willy Bechmann et kendt navn. At La Santa er, hvad det er i dag, kan man godt sende en tak til ham for. Krogagers interesse eller viden om sport var ikke just hverdagskost.

 

Nu er de begge borte. Men det var spændende og dramatiske dage, de havde sammen på den forblæste vulkanø.

 

Skrevet af Ejvind Olesen