Læsøs saltvand kan afløse Det Døde Hav

Læsø Kur.

Læsø Kur.

Psoriasis-patienter behøver ikke rejse helt til Det Døde Hav i Israel for at få behandling. I Kattegat ligger et effektivt alternativ.

Hudsygdommen psoriasis, som cirka 165.000 danskere lider af, kan behandles med bade i saltvand. Det har i årtier fået patienter til at valfarte til Det Døde Hav i Israel for at reducere udslættet.

Men i Danmark tilbydes nu en tilsvarende saltvandsbehandling hos Læsø Kur, men indtil videre er det dog kun hudlæger på Fyn og i Jylland, som sender deres patienter til den lille ø i Kattegat.

Sjællænderne sender i stedet deres patienter til Israel bl.a. med begrundelsen, at transporten til Læsø er besværlig. Det sker på trods af, at behandlingen i Israel er dyrere.

Et ophold på Læsø Kur varer fire uger og koster 24.700 kroner, mens opholdet i Israel koster lige over 30.000 kroner, skriver dr.dk.