Lalandia Billund åbner i april

Det er fem uger før den planlagte åbning og skyldes en optimal arbejdsproces med opførelsen af både centerfaciliteter og de 500 huse, der står klar ved åbningen.

  

”Det er en rigtig god nyhed og gæsternede har noget at glæde sig til, for det er et spektakulært projekt i Skandinavien”, siger bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard.

  

Oplevelser og aktiviteter venter gæsterne, og et bud på en ny feriefavorit er den store vandrutschebane, Tornadoen, den første af sin slags i Europa. Et thailandsk tempel i Aquadome, sportshal med en tilskuerkapacitet på 600 pladser, et Monky Tonky-legeområde, bowlingbaner og et stort minigolf-anlæg er blandt de mange tilbud.

  

500 huse med en sengekapacitet på over 3.200 vil stå klar på premieredatoen, og i løbet af mindre end et år vil yderligere 261 huse blive færdige, hvilket vil bringe den samlede sengekapacitet over 5.000 i foråret 2010.

 

Skrevet af Flemming Juul