Land & Leisure giver 4% udbytte

Regnskabstallene blev oplyst 1. december og selskabet, der blandt andet gennem DanCenter udlejer sommerhuse, forventer, at det kommende regnskabsår vil blive stort set som det afsluttede, skriver business.dk.

 

Det betyder en forventet nettoomsætning på mellem 270 og 280 millioner kroner og et driftsresultat på mellem 30 og 35 millioner kroner, samt et resultat før skat ligeledes på mellem 30 og 35 millioner kroner.

 

Selskabet skriver i sin kommentar at hovedaktiviteten i det konkurrenceprægede marked har haft en tilfredsstillende udvikling. Tidligere har selskabet skrevet, at forventningerne om en omsætning på 272 millioner kroner og et overskud på mellem 27 og 29 millioner kroner før skat, var blevet overgået.

Skrevet af Flemming Juul