Laser-frygt i Københavns Lufthavn

Så sent som i søndags sigtede ukendte gerningsmænd med laserstråler mod et fly, der var på vej til at lande i lufthavnen, hvilket var fjerde episode af den art i år, skriver jp.dk.

 

"Vi kan ikke vide, om der er tale om drengestreger eller om det handler om sigtemidler til et våben”, fortæller vicepolitiinspektør Kaj Lykke Majlund, som øger beredskabet efter den seneste episode.

 

Tilbage i oktober blev en norsk pilot ramt af en laserstråle under indflyvning til lufthavnen. Strålen ramte piloten da flyet befandt sig over Høje Tåstrup. Seneste episode fandt sted over Greve, men ingen af gangene er det lykkedes at spore gerningsmændene.

 

Hvis en pilot rammes i øjnene af en laserstråle, kan han blive blændet og miste herredømmet over flyet. Hvis gerningsmændene blever fanget, risikerer de fængselsstraf.

Skrevet af Flemming Juul