Lavere moms har sænket prisen på restaurantbesøg

Det fremgår af en delrapport til den svenske regering, som publiceres i dag. Momsen på restaurant- og catering eksklusive salg af alkohol blev 1. januar 2012 sat ned fra 25 til 12%. Mellem december 2011 og april 2012 blev priserne sat ned på en tredjedel af restaurantydelserne, skriver travelreport.se.

 

Prissænkningerne var tydeligst på fast food, hvor 68% af priserne blev sat ned. Omkring 40% af priserne på frokost og middag faldt ligeledes, mens kun 8% af pizzapriserne blev sat ned.

Skrevet af Flemming Juul