Lavprisselskaber sikrer væksten

Lavprisselskaberne klarer sig bedre end de traditionelle selskaber under de svære økonomiske forhold, viser den seneste statistik fra Official Airline Guide (OAG).

 

Den samlede rute-kapacitet på verdensplan i juli er blot 1% højere end sidste års juli, mens lavprisselskaberne har en vækst på 13%. I USA falder indenrigskapaciteten sammenlagt med 2%, mens lavprisselskaberne øger med 4%.

 

Tallene fra OAG er indsamlet fra 900 flyselskaber og viser, at Europa og Asien-Pacifik regionerne klarer sig bedre end USA og har vækstrater på antallet af flyvninger på henholdsvis 3 og 4 procent.

 

Indien og Mellemøsten udkonkurrerer resten af verden med 34% flere flyvninger til og fra Indien og en vækst på 12% indenrigs. Mellemøsten har en stigning på 20% internationalt og en nedgang på 4% regionalt.

Skrevet af Flemming Juul