Lavpristerminal gør vejen til flyrejsen billigere og hurtigere

 

Standby skrev i går, at Københavns Lufthavn er klar til at opføre en helt ny lufthavnsterminal. Der er tale om en ny lavpristerminal i København, med en anden ejer end Københavns Lufthavne, som truer med at stjæle halvdelen af lavprispassagererne fra lufthavnen. 

 

»En ny terminal vil skabe større konkurrence for os,« siger adm. direktør Brian Petersen, som i går blev taget på sengen med udspillet om en ny lavpristerminal kun få stenkast væk fra hans egen terminal, skriver Børsen i dag.

 

Med den nye terminal får lavprisselskaberne, kun hvad de beder om, og derfor bliver prisen op til 35 pct. billigere. Målet med den nye Terminal A er at skræddersy en lufthavn til lavprisselskaber, som Sterling, Easyjet og andre, så de får nøjagtig det, der er brug for og ikke mere. Dermed undgår de at betale den fulde passagerafgiftspakke for at be?yve Kastrup.

 

I følge planen skal lavpristerminalen ligge på et ledigt areal i lufthavnen og kunne håndterer to millioner passagerer. Opbygningen skal være enkelt, og man skal komme fra bilen til flyet på 20 minutter. Der vil være mulighed for at check-in via nettet. Det vurderes, at passagerafgiften vil være 60 kr. mod lufthavnens nuværende afgift på knap 94 kr. 

 

Den nye terminal vil koste 400 mio. kr. at opføre. Pengene skal dels komme fra realkreditlån, dels fra endnu ukendte institutionelle og private investorer samt fra de tre private initiativtager. 

 

I følge Mogens Kornbo, der er en af initiativtagerne, vil terminalen ikke kun være en konkurrent til Københavns Lufthavn, men også kunne gavne både lufthavnen og Danmark. »Den nye terminal kan være med til at fastholde Københavns Lufthavns betydning som vigtig international lufthavn, og den kan skabe passagervækst, der også vil komme Københavns Lufthavn A/S til gode,« siger Mogens Kornbo.  

Skrevet af Hanne Aaen Lassen