Lettere at styre ferieregnskabet

middag_3Hver tredje dansker har svært ved at holde styr på ferieudlæg, når de er på rejse, viser en ny undersøgelse.

Forex Bank har af samme grund lanceret ’Ferieregnskabet’ – en ny app, der gør det nemt at holde styr på, hvem der betaler for hvad i løbet af ferien og udregner hvem, der skylder hvem hvad.

Undersøgelsen er foretaget af Forex Bank blandt 1.861 danskere og viser, at selv om 48% gemmer kvitteringer eller noterer udlæg i løbet af ferien, når de rejser med andre, synes 33%, at det kan være svært at holde styr på ferieregnskabet.

15% oplever, at der er en i selskabet, som ender med at betale mindre end de andre.

”App’en gør det nemmere at holde styr på udlæg fra restaurantbesøg og andre udgifter, som deles på rejsen. Udgiftsposterne indføres i app’en, samt hvem der har betalt. Når ferien er slut, kan brugeren med et enkelt klik sende en betalingsoversig via e-mail til alle feriedeltagere, så man let kan justere de skyldige beløb,” siger nationschef hos Forex Bank, Joakim Husted.