Lidt færre rejsende i Billund

145.989 passagerer benyttede udenrigsruterne, hvilket er en fremgang på 1,0% og belægningsgraden på udenrigsruterne er generelt steget. 

Top 5 listen for udenrigsruterne: 1. London, 2. Amsterdam, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Keflavik.

I august er det bemærkelsesværdigt, at Keflavik er rykket ind på listen. Siden juni har ruten været betjent af både Icelandair og Iceland Express til glæde for rigtig mange islændinge og vestdanskere.

I august var der et lille fald i chartertrafikken. 121.037 rejste med charterfly, en tilbagegang på 0,7%. Tilbagegangen skyldes primært, at august i år havde en søndag mindre end august sidste år.


Top 5 over charterdestinationerne: 1. Antalya, 2. Palma, 3. Chania, 4. Rhodos og 5. Burgas.

12.019 passagerer har i august benyttet sig af fly til København, hvilket er et fald på 18,2% i forhold til sidste år. I august udgjorde indenrigstrafikken 4,3% af lufthavnens samlede trafik.

Skrevet af Flemming Juul