Livlig handel med sommerhuse

sommerhus-stauningFlere ejendomsmæglere på Vestkysten kan melde om mere end dobbelt så mange sommerhussalg i påsken i år sammenlignet med tidligere år.

”Vi er meget glade for at være ejendomsmæglere igen. Vores salg har simpelthen været helt forrygende”, siger Peter Monrad, ejer af Vestkystmægleren i Løkken, hvor de færdiggør påskens otte købsaftaler. ”Normalt kommer der 2, 3, 4 hold besøgende, men inden for en time var vi oppe på 150”, siger han til dr.dk.

Ejendomsmægler Jørgen Hedegaard Madsen i Lønstrup, har også haft en særdeles god påske: ”Én af de bedste vi har haft de seneste 13 år. De har solgt syv sommerhuse i påsken.

Begge mæglere er enige om, at det ud over den lave rente på boliglån er vejrguderne, de kan takke.

Også hos EDC-mægleren i Blokhus og Home i Skagen har haft mere travl end normalt.

Generelt har 2015 været et bedre ejendomsmæglerår end sidste år. Vestkystmægleren har solgt dobbelt så mange sommerhuse som på samme tid sidste år, og Hedegaard Madsen har haft en fremgang på 60-70%.