London-Geneve med tog på 6 timer

Eurostar-Track-250x170Søndag åbner Eurostar den transeuropæiske togrute fra London til Geneve via Lille i samarbejde med det internationale højhastighedstog TGV Lyria.

Med et hurtigt togskifte i franske Lille kan de togrejsende rejse mellem storbyerne London og Geneve på blot seks timer. Togbetjeningen er sat i værk efter markedsundersøgelse blandt Eurostar-kunder, der har ønsket Geneve som rejsemål på kontinentet. Forbindelsen køres fire gange om ugen.

Den nye togrute er seneste skud på stammen over Eurostars voksende liste over nye destinationer, som til maj næste år udvides med Lyon, Avignon og Marseille, fulgt af Amsterdam i 2016.

Nick Mercer, commercial director, Eurostar: “Med forbindelser fra city-center til city-center og god plads til bagage, er de nye tilbud et attraktivt alternativ til flyvning”.