London stadig Københavns Lufthavn største destination

1,5 mio. af Københavns Lufthavns 21,5 mio. passagerer rejste sidste år til og fra London-lufthavnene: City Airport, Gatwick, Heathrow og Stansted.

 

Det viser opgørelse, Københavns Lufthavn har foretaget for takeoff.dk over de 20 største destinationer i 2010.

 

På andenpladsen landede Stockholm med 1,2 mio. passagerer, fulgt af Oslo med 1,1 mio. og Aalborg med lidt under de 1,1 mio. passagerer.

 

Herefter fulgte Paris med 740.000 passagerer, Amsterdam med 710.000, Helsinki 590.000, Frankfurt 550.000, Zürich 460.000 og Barcelona med 450.000 passagerer til og fra Københavns Lufthavn.

 

Berlin havde sidste år 390.000 rejsende til og fra Københavns Lufthavn, mens Bruxelles også var tæt på 390.000, Bangkok 380.000, Wien 350.000, München og Keflavik (Island) 340.000, Bergen 330.000, New York 320.000, Aarhus 310.000 og Milano med lidt under 310.000 passagerer.

 

De 20 største destinationer sidste år fra København havde tæt på 12 mio. af dens 21,5 mio. passagerer.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten