Londons hotelpriser i normalt leje

I dag er hotelpriserne nede på normalt niveau efter de i foråret var pustet op med helt op til 300%. De seneste to måneder er de faldet tilsvarende samtidig med, at det gik op for de fleste, at OL holder de almindelige turister langt væk.

 

Priserne efter OL er tilbage på oprindeligt niveau eller for ikke så få 15-20% billigere end på samme tid sidste år.

 

Flertallet af JacTravels leverandører har genåbnet bestillingerne og nedsat priserne betydeligt de seneste uger.  For eksempel er en gros prisen for firestjernede hoteller på 300-400 pund sat ned med ca. 65% til 109-150 pund.  Nogle tostjernede hoteller har skåret ned med 75% fra 200 til 50 pund.

 

Et godt firestjernet hotel har i dag en kundepris på 140 pund for et dobbeltværelse, mens et trestjernet hotel koster 90 pund for kunderne og et tostjernet er nede i 69 pund.

 

JacTravels direktør, Angela Skelly: “Endelig er vi tilbage til næsten normale sommerpriser og normale afbestillingsregler. Besøgende fra kontinentet kan desuden spare penge ved at benytte Eurostar-togene til London, hvor prisen også er sat ned. Der er stadig OL-billetter at købe – især til fodboldturneringen – og der er stadig god plads til show’ene i West End. London er sat på udsalg”.

Skrevet af Flemming Juul