Lufthansa annullerede 350 fly – ny strejke fredag (opdateret)

Strejken blandt hovedparten af Lufthansas kabinepersonale betød tirsdag ca. 350 fly måtte aflyses fra Frankfurt, München og Berlin – og mindst 45.000 passagerer blev forsinket.
De strejkende kabineansatte er i fagforeningen, UFO, der har to ud af tre af Lufthansas over 18.000 kabineansatte.

UFO har bebudet dets medlemmer nu på fredag vil ramme hele Lufthansa-systemet i alle lufthavne i 24 timer, fra fredag kl. 00.01 til midnat natten til lørdag.

Kabinepersonalet strejkede tirsdag otte timer i Berlin og Frankfurt og 11 timer i München. I Frankfurt, som det vigtigste hub i Tyskland, blev de fleste af de regionale fly aflyst, det samme gjorde en tredjedel af langruterne.

München reddede dog ca. 75 procent af de 450 flyafgange og næsten alle interkontinentale afgange. Til gengæld gik nogle af dem med masser af tomme pladser, fordi feederflyene ikke nåede frem.

Strejkerne fredag i sidste uge og i går, tirsdag, har i den grad skabt uorden i flyplanerne.

Lufthansa er Europas største flyselskab – i Københavns Lufthavn var det sidste år det 7. største med 455.000 passagerer.

Skrevet af redaktionen