Lufthansa-gruppen atter over 100 mio. passagerer i 2012

103 mio. passagerer fløj sidste år med Lufthansa og dets datterselskaber, Austrian, Germanwings og Swiss. Samlet havde Lufthansa-gruppen 2,5 mio. flere rejsende sidste år.

Samlet havde selskaberne i Lufthansa-gruppen sidste år godt 103 mio. passagerer – en stigning på 2,4 pct..

Alene Lufthansa havde 74,7 millioner passagerer. Dder var navnlig stigninger til Mellemøsten, Afrika og indenfor Europa.

Swiss havde 16,8 mio. passagerer, en stigning på 3%. Swiss fik en samlet rekordhøj load factor på 82,4 pct.

11,5 millioner passagerer rejste sidste år med Austrian Airlines, en stigning på 1,8 pct.

Lufthansa ejer 45 pct. af Brussels Airlines – var dette flyselskab også talt med sidste år, havde Lufthansa-gruppen haft yderligere 5,7mio. passagerer.