Lufthansa kan købe Brussels

I første omgang gælder det 45 procent af aktierne i det belgiske flyselskab og ifølge Bloomberg News skulle prisen for denne andel være fastsat til 65 millioner Euro, skriver epn.dk.

Forudsætningen fra EU har blandt andet været, at de to flyselskaber skal opgive visse slots, som ifølge EU kunne være med til at give en urimelig konkurrencemæssig fordel, specielt på fire ruter.

 

Hvis en række nærmere betingelser bliver opfyldt er det planen, at Lufthansa skal overtage hele Brussels Airlines i 2011. Fornylig fik Lufthansa godkendt sin overtagelse af britiske bmi og nu venter det store tyske selskab så på en endelig godkendelse til også at overtage Austrian Airlines, en overtagelse, der kompliceres af den østrigske regerings overlevelseslån til det østrigske flyselskab.

Skrevet af Flemming Juul