Lufthansa køber endnu flere fly

Blot få uger efter afgivelse af flyordrer til 12 milliarder dollar, er Lufthansa i gang med overvejelser om køb af yderligere ’flere dusin langdistance-fly.

I marts købne Tysklands nationale flyselskab 108 fly, hvoraf ordren på 100 mellemdistancefly gik til Airbus.

“Med dette køb har vi dækket vores behov for ’mindre’ fly, mens vi også er vel forsynet i toppen med Airbus A380 og Boeing 747-8”, siger Nico Buchholz, executive vice president of group fleet management.

“Nu fokuserer vi på segmentet 200-300 sæder og har til hensigt at komme med den endelige beslutning sidst på året. Den samlede størrelse af vores flyflåde i dette segment ligger på omkring 100 fly, men de skal ikke alle udskiftes på én gang”.

Lufthansas muligheder omfatter Boeing 787 Dreamliners, Airbus A350s og Boeing 777, men selskabet har endnu ikke besluttet, hvor mange fly, der bliver tale om, men der tales om ’flere dusin’.

Europas største luftfartskoncern har behov for udskiftning af ældre Airbus A340 og Boeing 767.