Lufthansa nær delejerskab af Alitalia

CAI-gruppen, der er ved at overtage Alitalia, vil snarest vælge en udenlandsk partner. Air France-KLM og Lufthansa er interesserede, men nu ser det ud til, at Lufthansa står med de stærkeste kort.

 

"Vi er åbne for internationalt samarbejde og det vil glæde os, hvis det bliver med et land, som vi har arbejdet tæt sammen med, nemlig Tyskland”, siger premierminister Silvio Berlusconi på en fælles pressekonference med den tyske kansler Angela Merkel i Berlin. Han understregede dog, at det er flyselskaberne, der skal træffe beslutningen.

 

Skrevet af Flemming Juul