Lufthansa satser mere på Billund

Der bliver tale om en yderligere frekvens, således at man kommer op på fire daglige afgange fra 28. marts. Det giver en række ekstra muligheder for de jyske passagerer, som skal ud i verden.

Der er ingen tvivl om, at Billund Lufthavn bliver ekstra attraktiv, ikke mindst for jysk erhvervsliv, hver gang der forbindes ekstra til lufthavne som Frankfurt, Amsterdam og Paris. Samt London naturligvis, men her har det været lettere at få ruteflyvningen i gang.

Afgangene fra Billund til Frankfurt ligger spredt fra kl. 6.10 om morgenen til 18.30 om aftenen.

 

Skrevet af redaktionen