Lufthansa udvider sit A380-netværk

Ud over San Francisco og New York vil Lufthansa flyve dagligt med A380 fra Frankfurt til Miami fra den 10. juni. A380 skal erstatte en jumbojet på denne forbindelse, men flyver under de eksisterende flynumre LH462 og LH463.

 

Leveringen af Lufthansas ottende A380 i de kommende uger betyder, at flyselskabet hurtigt kan udvide sit netværk af A380 destinationer. Beijing, som siden september sidste år er befløjet tre gange om ugen, beflyves nu dagligt med A380.

 

Med 40 ugentlige A380-flyvninger omfattende daglige afgange til Tokyo, Johannesburg, Beijing, New York, San Francisco og Miami fra juni, er Lufthansa Europas førende A380-luftfartsselskab.

 

"Både kundefeedback og belægningsprocenten på vores A380 fly er fremragende, og har langt oversteget vores forventninger", siger John Nielsen, country manager for Lufthansa Danmark. "Væksten i A380 flåden betyder, at vi kan flyve cirka 44.000 passagerer hver uge”.

Skrevet af Flemming Juul