Lufthansas overtagelse af Austrian kan gå i vasken

Det tyske flyselskab Lufthansa forsøger nu at overtage det kriseramte østrigske flyselskab Austrian Airlines. Ifølge de østrigske børsmyndigheder har Lufthansa afgivet et tilbud på Austrian Airlines i tirsdags, men myndighederne advarer om, at handlen kan gå i vasken.

 

»På grund af den nuværende økonomiske udvikling i Austrian Airlines og de oplagte forskellige forhandlingspositioner, bliver der sat spørgsmålstegn ved muligheden for, at handlen bliver en succes,« lyder det fra de østrigske myndigheder ifølge Bloomberg News.

 

Lufthansa fra Tyskland er ene om at have afgivet bud på Austrian Air og en afgørelse kan ventes den 27. oktober. Det oplyser de østrigske konkurrencemyndigheder torsdag, ifølge pressemeddelelsen fra Übernahmekommission.

 

Lufthansa afgav et ‘detaljeret’ bud på Austrian den 21. oktober, oplyses det. Buddet indeholder dog ikke en endelig prisfastsættelse af Austrian, nævnes det i meddelelsen. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen