Pilotsammenslutningen Vereinigung Cockpit og Lufthansas ledelse har genoptaget kontakten efter en måneds pause siden ulykken med Germanwings.
“Der er fornyet kontakt”, sagde chefen for Vereinigung Cockpit, Ilja Schulz, i går, onsdag.
Striden mellem piloterne og flyselskabet omfatter primært tidlig pensionering, som piloterne ønsker at fastholde, mens ledelsen vil ændre ordningen for nyansatte. Samtidig ønsker piloterne mægling i striden om lønninger og besparelser.
Piloterne har gennemført omkring 12 strejker det seneste år, men aflyste bebudede aktioner efter flystyrtet med det Lufthansa-ejede Germanwings-fly.