Lufthansas piloter forlænger strejken

lufthansa-piloter-800x494Piloternes fagforening, Vereinigung Cockpit, skriver på sin hjemmeside, at man efter kendelser i arbejdsretten har besluttet at udvide onsdagsstrejken til også at omfatte torsdag den 24. november.

Videre hedder det: ”Efter onsdagens aflysning af 900 Lufthansa-afgange, bliver igen torsdag alle flyvninger på både lang- og kortruter med afgang i Tyskland ramt af pilotstrejke.

Det sker efter, at arbejdsretten i Frankfurt og desuden Hessens landsarbejdsret tirsdag har anerkendt pilotstrejken som lovlig.

I alt 876 afgange måtte onsdag aflyses af det tyske luftfartsselskab, skriver nyhedsbureauet dpa.

Lufthansa og piloterne strides om, hvor meget lønnen skal stige årligt over en femårig periode. Selskabet har tilbudt en stigning på 2,5%, men det afvises af piloterne som en reel fastfrysning af lønnen. Vereinigung Cockpit kræver en stigning på 3,7%.

Lufthansa kæmper som flere andre i branchen med at overleve konkurrencen fra lavprisselskaber og fra flyselskaberne i Mellemøsten.

Lufthansa skriver på sin hjemmeside, at selskabet vil hjælpe personer, der har billet til en af de aflyste afgange, med at finde plads på andre fly.