Lufthavnsdirektører scorer kassen

Alt i alt fik direktionen et vederlag på cirka 22 millioner kr. i 2007. Mens tidligere adm. direktør Niels Boserup, fik et samlet vederlag på 9,1 mio. kr., fik hans afløser Brian Petersen, 4,9 mio. kr. Oven i det kommer så også bonusbetaling.

Niels Boserup og Brian Petersen har bestridt topposten i Københavns Lufthavne i hver et halvt år i 2007. Niels Boserup fratrådte ved udgangen af juni, mens Brian Petersen tiltrådte 1. juli.

Brian Petersen afviser, at 4,9 millioner kr. på et halvt år svarer til en løn på 10 millioner kr. om året.
”Nej, det får jeg ikke. Jeg havde engangsomkostninger ved at komme ind i virksomheden, bl.a. flytning og rejseomkostninger for at få min familie og mig hjem fra Kina. Min årsløn var 3,5 millioner kr., dvs. reelt det halve, fordi jeg kun har været i selskabet halvdelen af året,” siger Brian Petersen.

(Berlingske Tidende, d. 19. februar, 2008)

Skrevet af