Lykken er ikke dyre ferier

Turismeforsker Janne Liburd fra Syddansk Universitet siger til bladet Ny Viden, at når man interviewer folk og måler lykkeværdien af dyre og flere ferier, viser det sig, at det bliver man ikke lykkeligere af, skriver borsen.dk.

Janne Liburd forsker i oplevelsesøkonomi og deltager blandt andet i en international tænketank, Best Education Network, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem livskvalitet og stigende rejseforbrug med samme negative resultat.


Hun forklarer, at det, der giver resultater er oplevelser, som rykker ved vores holdninger og ikke rejser til destinationer, hvor alt er, som vi forventer. Som eksempler på ferier der ’rykker’ nævner hun at bo med bjergbønder i Peru, overlevelsesture langt hjemmefra og svømmeture med sære dyr ved Galapagos.

Skrevet af Flemming Juul