Mødebranchen klar til årets prisuddeling

Torsdag den 12. april er Hilton Copenhagen Airport atter rammen om Danish MPI Awards. Der forventes deltagelse af ca. 100 medlemmer af MPI Denmark og gæster til mødefolkets store festaften.

 

MPI (Meeting Professionals International) understreger, at interesserede kolleger fra rejse- og turismebranchen er hjerteligt velkomne som gæster. Se link for tilmelding nederst i artiklen.
 
Priserne gives i følgende kategorier:

Årets Mødeplanlægger – går til en person eller funktion, der har skabt merværdi i rollen som planlægger via klart definerede målsætninger, nytænkning af format og brug af evaluering.
Prisen sponseres af Comwell.

 

Årets Venue – går til et mødested, der har bidraget i selve planlægningen/udviklingen af et arrangement og har medvirket til dets succes.

 

Årets Bureau – går til et bureau, som med udgangspunkt i kundens mål rådgiver og udvikler løsninger, der skaber merværdi.
Prisen sponseres af Nordic Choice Hotels.

 

Årets Innovator – går til en person eller virksomhed, der har skabt fornyelse og innovative tiltag med efterfølgende succesfuldt resultat og dermed har inspireret os andre i mødebranchen.
Prisen sponseres af Crowne Plaza Copenhagen Towers.

 

Æresprisen – går til en person eller virksomhed, der har ydet en særlig fornem indsats for den danske mødebranche.
Sponseres af Legoland Hotel & Konference.
 
Tilmelding sker på: http://eventus.trippus.se/mpi-awards-2012

Skrevet af Henrik Baumgarten