Mæglerstøtte til større fradrag

Fradraget på 7.000 kroner er ikke reguleret siden 1993 og helt ude af trit med nutidens økonomiske forhold, siger EDCs kommunikationschef Jan Nordmann, som gør opmærksom på, at et feriehus dengang kunne erhverves for 400.000 kr., mens det i dag koster gennemsnitligt 1,4 millioner kroner, skriver eb.dk.

 

Et fradrag i størrelsesordenen 25.000 kroner ville både give udlejerne bedre økonomi og styrke beskæftigelsen i landets udkantsområder, lyder det fra EDC. Her henviser men til, at ét udlejet sommerhus på en sæson giver en omsætning på en kvart million til det lokale erhvervsliv. Samtidig opgøres det, at der i dag er mellem 5.000 og 10.000 færre sommerhuse til udlejning end i 1993.

 

Erhvervsordfører Colette Brix, fra Dansk Folkeparti, er ikke i tvivl om øget udlejning ved øgede fradrag, samt hurtigere omsætning af ledige sommerhuse og regner med emnet tages op i de kommende finanslovsforhandlinger.

 

Realkreditrådet kan berette, at der er 9.600 sommerhuse til salg og at det varer i gennemsnit 12 måneder at sælge.

Skrevet af Flemming Juul