Mænd vælger penge – kvinder ferie

”Vi oplever, at det i højere grad er mændene, der vælger at få ferie udbetalt i stedet for at holde den, mens kvinderne i stedet vælger at tage den frihed, de kan få”, fortæller Tina Green, faglig chef i HK Stat. Det samme siger Christoffer Marckmann, faglig sekretær i HK Privat.

 

Mette Kindberg, næstformand i HK mener, at feriemønsteret afspejler de ligestillingsmæssige problemer på arbejdsmarkedet:

 

”Det er igen et tegn på, at det er kvinderne, der har hovedansvar for hjem og børn og måske tager ferie, når der er lukkedage i børnehaven, mens manden er den, der kører karrieren og tjener pengene. Jeg vil opfordre mændene til at holde den ferie, de har ret til. Både fordi de har brug for at slappe af, og fordi børnene har lige så meget brug for at holde ferie med far som med mor”, siger hun.

Skrevet af Flemming Juul