Malév genåbner Beograd-rute

Efter den påtvungne pause åbnes ruten igen den 14. december med daglige flyvninger mellem Budapest og Beograd. Det ungarske flyselskab regner med, at det vil øge antallet af transit-passagerer i Budapest og samtidig trække flere forretningsrejsende til Ungarn.

 

Malév standsede driften af ruten i 1992 da krigen i Jugoslavien startede. Indtil da var Beograd blandt de vigtigste forbindelser til Østeuropa. Ruten skal beflyves med en Bombardier Q400 turboprop med 72 sæder.

 

Der bliver afgang fra Budapest kl. 14.00 og ankomst i Beograd kl. 15.00, mens returflyvningen sker med afgang kl, 15,40 med ankomst i Budapest kl. 16.50.

Skrevet af Flemming Juul