Malev øgede med ni procent

Årsagen er en kombination af stigende passagertrafik, indtægter og besparelser. I de første tre måneder af året brugte Malév 3,3 milliarder HUF (Forint) – 93 millioner danske kroner – mindre på driften i forhold til samme periode året før.  

Det er sket ved bedre kapacitetsudnyttelse og af eksisterende arbejdskraft, ni procent højere indtægter på grund af flere passagerer, 11% færre flyvninger med mindre fly og et reduceret antal ansatte.  

Selskabet brugte mindre på leasingafgifter ved at mindske flyflåden med fem Fokker70. Det har også reduceret vedligeholdelsesomkostningerne, da flådens tidligere tre flytyper dermed er reduceret til to. Den forenklede struktur har gjort det muligt at opnå reducerede driftsomkostninger.

Selskabet har reduceret medarbejdertallet, lukket flere salgskontorer og opsagt stationspersonale i udlandet. Malév har øget load factor med 6,1 procentpoint og ifølge adm. direktør Martin Gauss viser den nye forretningsplan, der er sat i gang, at flyselskabet er på vej mod lønsomhed.

Skrevet af Flemming Juul