Malta hitter hos danskerne

Middelhavsøen er blevet et af danskernes foretrukne feriemål, og interessen stiger fortsat, viser tal fra VisitMalta. Fra 2009 til 2012 er antallet af danskere, der tager på ferie til Malta steget med 65% og tendensen bekræftes af Folkeferie.dk, der har speciale i Malta.

I forhold til samme tid for to år siden har Folkeferie.dk solgt 88% flere rejser til Malta. Som årsag nævner Martin Ebmark, direktør i Folkeferie.dk:

”Trods øens størrelse tilbyder Malta et utal af oplevelser og aktiviteter til alle aldersgrupper. Malta har et dejligt klima, smukke strande og flot natur, og så er det kun tre timer i fly fra Danmark. Men det som adskiller Malta mest fra de traditionelle charterdestinationer er, at øen stadig er relativt ’uopdaget’, og det tiltrækker i stigende grad danskerne”.

Folkeferie.dk vil satse målrettet på Malta de kommende år. Det har resulteret i massive investeringer i Mellieha Holiday Centre, der blandt andet er blevet opgraderet med gratis internet, Tempur-kvalitetsmadrasser og en indendørs opvarmet pool, spa og wellness, som forlænger sæsonen.

”Sidste år oplevede vi, at rigtig mange gik forgæves efter en rejse til varmen i højsommeren. Derfor har vi i år valgt, at sætte fokus på vores sommerrejser, så gæsterne ikke behøver at vente til sommer for at få de gode tilbud”, fortæller  Martin Ebmark.

I denne uge kickstarter FolkeFerie.dk en tilbudskampagne på rejser til Malta.